Mathias Gidsel blev den helt store helt i gårsdagens Champions League kvartfinaleopgør mod ungarske Veszprem. Som den allersidste i skytte for Füchse Berlin i straffekastkonkurrencen formået den danske stjerne at sende bolden ind bag den spanske landsholdsmålvogter Rodrigo Corrales, og sikrede derfor billetten til Final-4 stævnet i Köln.
“Efter jeg rodede kampens sidste situation, var jeg nødt til at gøre noget for holdet. Så det var et afgørende straffekast. Disse to kampe var et storslået show for håndbold. Veszprém er et utroligt hold, der udfordrer os hver gang. Begge hold fortjente at tage til Köln. Jeg er dog stolt af, at vi gik videre, og at jeg var en del af disse to kampe.” siger Gidsel til Füchse Berlins hjemmeside.
Den danske profil spillede en helt afgørende rolle i gårsdagens opgør, og blev med sine 11 scoringer kampens mest scorende spiller, og overtog samtidig rekorden fra Mikkel Hansen (141 mål) som den mest scorende spiller i Champions League i en enkelt sæson (144 mål).
Udover Füchse Berlin har også Aalborg Håndbold og Barcelona booket en billet til Final-4 stævnet i Köln. Den sidste finalist skal findes i dagens opgør mellem de forsvarende mestre fra SC Magdeburg og ungarske Pick Szeged.





























