Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Mona Larsen

Gidsel ligger højt på negativ liste - men hvorfor?

Der føres efterhånden lister over alt i håndbold. Topscorer- og assistlisten er lister man gerne vil være på, hvorimod lister over flest udvisninger og tekniske fejl, hører mere til de negative.

Netop den sidste, flest tekniske fejl, finder man et par prominente navne i den tyske Bundesliga. Listen toppes af den tyske stjerne, Juri Knorr. Til dagligt spiller Knorr i Rhein-Neckar Löwen, som meget skuffende ligger på en 10. plads, med 14 nederlag. Men i en statistik, fører Knorr - det er desværre ikke en af de gode lister. Listen over flest tekniske fejl (fejlafleveringer, gribefejl, skridt, dobbeltdribling, angrebsfejl, overtrådt) fører den unge tysker, med 75 tekniske fejl. 

Flest tekniske fejl indtil nu i Bundesligaen:

  1. Juri Knorr (23 år), 75 tekniske fejl
  2. Manuel Zehnder (24 år), 74 tekniske fejl
  3. Filip Vistorop (25 år) 72 tekniske fejl
  4. Mathias Gidsel (25 år), 71 tekniske fejl

Men, han er omgivet af andre dygtige håndboldspillere. Med 74 tekniske fejl, følger den aktuelle topscorer i ligaen, Manuel Zehnder fra ThSV Eisenach, derefter kommer den kroatiske landsholdsspiller Filip Vistorop fra HBW Balingen-Weilstetten med 72 og vores egen, verdens bedste håndboldspiller, Mathias Gidsel, på fjerde pladsen med 71 tekniske fejl.

Træner for Eisenach og Manuel Zehnder, Mischa Kaufmann, forklarer til Bild.de: „Tallene kommer af, at det er de spillere, som står på banen, og skal træffe de fleste beslutninger. Det er dem, som sandsynligvis også har den højeste procent boldbesiddelse i angrebet.” Han kommer også ind på, at det tit er de unge spillere, som endnu ikke har så meget erfaring, som laver flere tekniske fejl. Han syntes dog også, at der til tekniske fejl, også altid burde nævnes, hvor mange mål og assist de forskellige spillere laver. 

Gidsel har lavet 210 mål (72,16% scoringsprocent) og 102 assist. Knorr 110 mål (53,40%) og 81 assist – så selvom de to stjerner har lavet mange tekniske fejl, er de stadig ”plusspillere”, hvilket vil sige, at de laver flere gode ting for deres hold, end dårlige. Og når man sammenligner de tal, er der vist ingen tvivl om, hvorfor Gidsel er kåret som verdens bedste spiller. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER