Live – Mest læste Håndboldnyheder

Magnus Nyby

Gidsel om Jørgensens korsbåndsskade: “En træls dag for os alle”

Mathias Gidsel fortæller, at dagen har været tung i landsholdslejren, efter det stod klart, at Lukas Jørgensen har pådraget sig en korsbåndsskade

Landsholdslejren har været præget af tungt humør, efter at Lukas Jørgensen tidligere på dagen fik konstateret en korsbåndsskade. Det fortæller Mathias Gidsel til TV 2 SPORT, hvor han sætter ord på en dag, der har ramt hele truppen hårdt.

“Det har selvfølgelig været en træls dag. Både for hele holdet og Lukas selv. Han tog tidligt afsted i morges for at få tjekket det, og selvom vi håbede på det bedste, var det desværre nærmest det værste,” siger Gidsel.

Han understreger, at skaden har påvirket stemningen i lejren.

På spørgsmålet om det har lagt en dæmper på holdet, svarer han:

“Ja, det gør det jo altid. Skader er desværre en stor del af vores sport, men det gør jo altid ondt at se gode holdkammerater og kammerater blive slemt skadet. Så selvfølgelig har vi været trætte af det, men samtidig tror jeg, at vi skal se fremad. Det vil Lukas Jørgensen også have.” afslutter Gidsel til TV 2 Sport

Trods skuffelsen forsøger holdet nu at rette blikket mod de kommende opgaver – med håbet om at kunne spille for deres skadede holdkammerat.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder