Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel scorede 14 – men Füchse Berlin tabte Champions League-revanchen

Mathias Gidsel scorede 14 mål, men Füchse Berlin tabte 35-39 til Barcelona i finalen ved Premium Cup.

Mathias Gidsel leverede en stor individuel præstation, men det var ikke nok til sejr, da Füchse Berlin søndag mødte FC Barcelona i finalen ved Premium Cup.

Barcelona vandt testkampen med 39-35 og sikrede sig dermed sejren i turneringen.

Opgøret var en gentagelse af Champions League-finalen, og Barcelona satte sig tidligt på kampen. Spanierne var foran med helt op til ni mål ved 24-15 kort før pausen og gik til pause med en føring på 24-17.

Füchse Berlin fik reduceret efter pausen og kom på et tidspunkt ned på tre mål, men Barcelona holdt fast i føringen og lukkede kampen til 39-35.

Gidsel var klart mest scorende for Füchse Berlin med hele 14 mål. Næstmest scorende for tyskerne var Tobias Grøndahl med syv.

For Barcelona blev Ludovic Fabregas topscorer med fem mål, mens Dika Mem, Frade, Dani Fernández og Timothey N’Guessan alle scorede fire gange.

Barcelona vandt dermed Premium Cup efter blot seks dages opstart frem mod den nye sæson.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder