Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gidsel spillede særlig rolle i Füchse Berlins danske træningslejr

Mathias Gidsel anbefalede Hotel Vejlefjord, da Füchse Berlin og Nicolej Krickau skulle finde et sted til klubbens træningslejr i Danmark.

Füchse Berlin har været på træningslejr på Hotel Vejlefjord, og Mathias Gidsel spillede en rolle i valget af den danske destination.

Berlin-træner Nicolej Krickau fortæller i en video delt af Hotel Vejlefjord på Instagram, at han spurgte Gidsel til stedet, fordi det danske landshold tidligere har været der.

“Da vi skulle løse en træningslejr i Danmark, så spurgte jeg selvfølgelig lige Gidsel, om de havde været glade for at være her med herrelandsholdet, og han ytrede selvfølgelig meget, meget stor begejstring for, hvordan det har været,” siger Nicolej Krickau.

Krickau kendte samtidig selv Hotel Vejlefjord fra tidligere. Det var blandt andet her, han friede til sin kone.

For Füchse Berlin handlede det dog først og fremmest om at finde et sted, der er vant til at have håndboldhold på besøg.

“Primært for os har det jo handlet om at finde et sted, hvor vi ved, at stedet har erfaring med og servicerer håndboldholdene godt,” siger Krickau.

Han fremhæver samtidig omgivelserne som en vigtig del af opholdet.

“Rammerne er jo bare fantastiske, og når vi også gerne vil skabe et godt humør i gruppen, så er der altså ikke ret mange bedre steder, der gør det end her,” siger Nicolej Krickau.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder