Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Gjorde det onde ved Flensburg: Nu vil han vinde guld

Nebojša Simić blev afgørende med 15 redninger, da Melsungen slog Flensburg og spillede sig i European League-finalen mod THW Kiel.

MT Melsungen er klar til finalen i European League, men Nebojša Simić er ikke tilfreds endnu.

Målmanden spillede en hovedrolle, da Melsungen slog Flensburg 37-30 i semifinalen. Han endte med 15 redninger, og især to reddede straffekast mod Emil Jakobsen blev afgørende, efter at Flensburg-fløjen havde været stærk i første halvleg.

“De strafferedninger var meget vigtige, fordi Emil Jakobsen var i en rigtig god rytme og havde scoret seks mål i første halvleg. Da jeg reddede begge, var det dét, der vendte kampen. Da vi var foran med tre-fire mål, kunne jeg hjælpe holdet med at sørge for, at Flensburg ikke kom tættere på igen. Den periode var afgørende for sejren,” siger Nebojša Simić til eurohandball.com.

Melsungen møder THW Kiel i søndagens finale, og her vil Simić ikke nøjes med endnu en medalje af den næstbedste slags.

“Jeg er ikke bare glad for dagens sejr. Jeg har brug for en sejr mere i morgen, for vi har sølvmedaljer nok,” siger han.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder