Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

GOG får nyt look: Denne farve skal de spille i på udebane

GOG holder fast i den gule hjemmebane, men på udebane sker der nu noget helt nyt efter klubbens nye hovedsponsoraftale.

GOG går ind til den nye sæson med en stor kommerciel aftale i ryggen. Forsia Forsikring bliver klubbens nye hovedsponsor på en toårig aftale, og det kommer også til at kunne ses på banen

Den gule GOG-trøje består på hjemmebane, men når fynboerne spiller ude, bliver udtrykket et helt andet. Den nye udebanetrøje kommer nemlig i grønne farver, som matcher den nye hovedsponsor

Det er en ganske markant ændring for en klub, hvor den gule farve har været en del af identiteten siden stiftelsen i 1973

Men den nye aftale handler om mere end farver og logoer. Ifølge GOG skal den være med til at skabe bedre muligheder for blandt andet talentudvikling, organisation og fanoplevelser.

GOG-direktør Kasper Jørgensen lægger samtidig ikke skjul på, hvad aftalen betyder for klubbens ambitioner

“Forsia forsikring vil Fyn og det viser de her, med en Hovedsponsoraftale i GOG. For os betyder gode kommercielle aftaler som denne, at vi kan fortsætte jagten på toppen af dansk og europæisk håndbold. Vi vil derfor gøre alt hvad vi kan for at sikre et godt partnerskab med Forsia og dermed støtte deres ønske om at vækste på Fyn”, siger Kasper Jørgensen i en pressemeddelelse.


Den grønne udebanetrøje bliver dermed et synligt resultat af det nye samarbejde, mens GOG fortsat holder fast i den klassiske gule farve på hjemmebane.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder