Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

GOG flyver højt i ligaen: Nu venter europæisk stormvejr

GOG har endnu ikke tabt i sæsonen, men nu bliver niveauet for alvor skruet op. Torsdag aften venter Champions League-premieren mod Sporting.

GOG har allerede vist, at holdet er kommet godt fra start i den nye sæson.

Efter de første fire ligakampe står fynboerne fortsat uden nederlag, men nu venter en opgave af en helt anden kaliber.

Torsdag aften går turen til Portugal, hvor Sporting venter i GOG’s første Champions League-kamp i sæsonen.

Cheftræner Kasper Christensen glæder sig til udfordringen, selv om han ved, at der bliver nok at se til.

“Vi er kommet i en vanskelig pulje, men det kunne ikke være anderledes, når man er tredje- eller fjerdeseedet i det nye format. Men jeg ser også gode muligheder.”, siger han til Sport Fyn.

GOG har især imponeret defensivt indtil videre, mens angrebsspillet har været mere svingende. Det er ifølge Kasper Christensen naturligt efter en sommer med flere ændringer i truppen.

Nu skal den nye GOG-udgave så måle sig med europæisk topklasse. Sporting bliver første prøve, inden Pick Szeged og IFK Kristianstad også venter i gruppen.

Opgøret mellem de to mandskaber fløjtes i gang klokken 20.45.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder