Hjalte Lykke: ”Det jeg ikke havde i højde og drøjde, skulle jeg have i klogskab”
Når GOG i aften løber på banen mod det franske storhold fra Paris Saint-Germain i Machineseeker EHF Champions League, bliver det med en af sæsonens store profiler i front.
21-årige Hjalte Lykke har i den grad imponeret med sin hurtighed, spilforståelse og målnæse – på trods af, at han langt fra har den klassiske bagspillerstatur. Det fortæller han mere om i et længere interview med DR Sporten,
”Det jeg ikke havde i højde og drøjde, skulle jeg have i klogskab. Det var afgørende, at jeg lærte det, og uden den tilgang til spillet var jeg aldrig nået så langt,” siger GOG-profilen, der har ladet sig inspirere af Mathias Gidsel.
Selvom han drømmer om at tage næste skridt senere i karrieren, fremhæver Hjalte Lykke, at GOG er “det bedste sted” for ham lige nu.