Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

GOG og svensk klub venter: Her er KIF Koldings opstartsprogram

Nyoprykkerne fra KIF Kolding skal igennem fem testkampe, inden pokalturneringen og sæsonpremieren i Herreligaen venter.

KIF Kolding har offentliggjort programmet for opstarten til 2026/27-sæsonen, hvor klubben gør comeback i Herreligaen efter én sæson i 1. division.

Spillerne møder ind til den første træning den 20. juli, hvorefter Anders Eggerts mandskab skal igennem fem testkampe mod både danske og udenlandske modstandere.

Opstartsprogrammet indledes den 30. juli med et opgør mod TM Tønder, mens der blandt andet også venter kampe mod tyske VfL Lübeck-Schwartau, GOG, svenske IFK Kristianstad og TMS Ringsted.

KIF Koldings opstartsprogram:

  • 30. juli: TM Tønder – KIF Kolding
  • 1. august: KIF Kolding – VfL Lübeck-Schwartau
  • 8. august: KIF Kolding – GOG
  • 12. august: KIF Kolding – IFK Kristianstad
  • 15. august: TMS Ringsted – KIF Kolding

Den første betydende kamp bliver spillet den 20. august, hvor KIF Kolding gæster Vejle Håndboldklub i 6. runde af pokalturneringen.

Seks dage senere venter comebacket i Herreligaen, når KIF Kolding den 26. august tager imod Skive fH i AL Sydbank Arena.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder