For GOG-profilen Óli Mittún bliver det en sæsonpremiere med høj intensitet og stor betydning. Han forventer et opgør med masser af tempo, når de to hold mødes.
Samtidig er han bevidst om, at gæsterne fra Skjern kommer med store ambitioner og ifølge Mittún er blandt holdene, der ventes at kæmpe med i toppen af ligaen.
– Det bliver en meget spændende kamp med masser af tempo. Vi håber, at mange kommer i hallen og støtter os, fordi det er en meget vigtig kamp mod et virkelig stærkt Skjern-hold, som nok er tippet til at ende i toppen. Derfor er den her kamp ekstra vigtig, siger Mittún til klubbens Facebook-side.
Kampen begynder klokken 20.00 i Arena Svendborg.




























