Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

GOG-profil peger på to nøglepunkter før SAH-opgør

GOG skal søndag forsøge at bygge videre på den gode start på Bambuni Herreligaen, når fynboerne gæster Skanderborg AGF i FREJA Arena Skanderborg.

Det bliver sæsonens anden ligakamp for GOG, som går efter endnu en sejr. Lasse Balstad forventer dog en fysisk udfordring fra hjemmeholdet.

»Jeg forventer en hård kamp, hvor SAH ønsker at spille fysisk mod os. Jeg forventer, at vi er med på at matche det fysiske spil, samtidig med at vi får vores kompetencer i spil,« siger han til klubbens Facebook-side.

GOG-spilleren fremhæver samtidig især defensiven og kontrafasen som nøglepunkter.

»Hvis vi kan stå godt i forsvaret, få nogle hurtige kontramål og være kyniske i vores spil, har jeg stor tro på en sejr.«

Opgøret fløjtes i gang kl. 16.00 og kan ses på TV 2.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder