Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

GOG-stjerne spøger i Magdeburg

GOG-profilen Óli Mittún sættes af Sport Bild i forbindelse med SC Magdeburg, og Bennet Wiegert roser den færøske landsholdsspiller.

Óli Mittún kan være på vej mod Bundesligaen.

Ifølge Sport Bild har der længe været rygter om interesse fra SC Magdeburg for den færøske landsholdsspiller, der til daglig spiller i GOG.

Mittún kom til GOG fra svenske Sävehof i sommeren 2025 og har kontrakt med den danske klub frem til 2029. Alligevel skriver Sport Bild, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om aftalen bliver opfyldt til ende.

Magdeburg-træner Bennet Wiegert lægger ikke skjul på, at han ser store kvaliteter i færingen.

“Jeg synes, det er en spiller, der kunne passe godt ind på alle Bundesliga-hold. Hans vej kan helt sikkert på et tidspunkt føre til Tyskland. Om det så bliver til SC Magdeburg, må vi se,” siger Bennet Wiegert til Sport Bild.

Óli Mittún er en af Europas mest spændende unge bagspillere og var senest med til at spille Færøerne til VM for første gang nogensinde.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder