Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

GOG-træner med klar besked før TTH-brag: “En enorm sult”

Kasper Christensen er begejstret for sin GOG-trup, som ifølge træneren går ind til sæsonen med en helt særlig drivkraft.

GOG går torsdag aften på banen i Arena Svendborg, hvor TTH Holstebro venter i et opgør, der fløjtes i gang klokken 20.00.

Forud for sæsonen har cheftræner Kasper Christensen især hæftet sig ved én ting hos sin trup: Sulten efter at udvikle sig og konkurrere.

GOG har både hentet rutinerede profiler, fået spillere tilbage til klubben og givet plads til unge kræfter. Det skaber ifølge træneren flere forskellige kompetencer at arbejde med.

Samtidig bliver kontrafasen igen et vigtigt våben for fynboerne, hvor både de stærke fløje og målmændenes igangsætninger skal være med til at skabe fart.

Og hvis man spørger Kasper Christensen, er motivationen i hvert fald på plads:

“Frem for alt mærker jeg en enorm sult i den nuværende trup. Ung som ’ældre’ – alle spillere har store ambitioner, og det driver dermed vores hverdag i en positiv retning.”, siger Kasper Christensen til klubbens hjemmeside.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder