For Johannes Golla handler weekendens Final4 om mere end blot endnu et trofæ.
Den tyske landsholdsstregspiller står foran sin afsked med SG Flensburg-Handewitt, og derfor betyder European League ekstra meget siger Johannes Golla til Eurohandball.
“Vi har mange forhåbninger, men også et stort pres – især for mig, fordi jeg gerne vil sige farvel med en titel.”
Flensburg har vundet European League de seneste to sæsoner og er igen blandt favoritterne i Hamburg.
For Golla er motivationen derfor enkel.
“Det er den sidste chance. Vi vil kaste alt ind i det.”
Selvom presset er stort, fylder forventningens glæde endnu mere hos den rutinerede profil.
“Forventningen er større end presset. Vi vil vinde noget.”
Golla har været en af turneringens mest scorende spillere med 73 mål og bliver en af nøglefigurerne, når Flensburg møder Melsungen i semifinalen.





























