Grøndahl efter ny CL-sejr: "Det var en fantastisk kamp i en fantastisk atmosfære"
Det var offensivt håndbold på et enormt højt niveau, da Füchse Berlin torsdag aften gæstede den portugisiske topklub Sporting i Pavilhão João Rocha arena i Lissabon.
Her skulle den tyske hovedstadsklub for første gang i klubbens historie forsøge at hente point på portugisisk grund, noget de ikke tidligere har været i stand til at gøre. Opgøret blev som forventet en tæt affære, og til sidst kunne Mathias Gidsel og co. snuppe de to point efter en sejr på et enkelt mål (38-37)
Füchse Berlins norske landsholdsspiller Tobias Grøndahl var også godt tilfreds efter torsdagens sejr, og havde også selv stor andel i de to point, da han formåede at nette hele otte gange i opgøret.
"Det var en fantastisk kamp i en fantastisk atmosfære. Det var sjovt at spille her. Der var meget tempo, nogle højhastigheds-en-situationer. Selvfølgelig var det en hård kamp for os, men til sidst fik vi sejren. Det er vi meget glade for." udtaler han på klubbens hjemmeside.