Gudmundur Gudmundsson: Denne spiller gjorde forskellen
Det blev til en sikker sejr, da Fredericia vandt med 26-20 over gæsterne fra KIF Kolding søndag aften. Overordnet set var det en meget tilfreds Gudmundur Gudmundsson, der efter kampen kom med følgende udtalelse til klubbens hjemmeside:
“Det var en meget vigtig sejr for os. Det giver selvtillid og energi. Vi starter virkelig godt og jeg synes specielt forsvaret var outstanding. Det var virkelig godt og kollektivt et meget godt forsvar i hele kampen.”
Det blev en rigtig forsvarskamp, hvor begge holds keepere tog med hænder, men i følge Gudmundur Gudmundsson var det Sebastian Frandsen i det fredericianske mål, der gjorde udslaget:
“Hele holdet fortjener ros, men jeg vil især fremhæve Frandsen i målet,” sagde Gudmundsson efter kampen til Fredericia Håndboldklubs hjemmeside.
Sebastian Frandsen endte med en redningsprocent på hele 48, mens Reinier Taboada scorede 10 flotte mål.
Fredericia Håndboldklubs næste kamp er onsdag d. 3. oktober kl. 20:00, når de møder SønderjyskE i Sydjysk Sparekasse Skansen.