Gudmundur Gudmundsson: Jeg er bare virkelig, virkelig berørt
I kampen om bronzemedaljerne tørnede Gudmundur Gudmundssons tropper sammen med ligakonkurrenterne fra Bjerringbro-Silkeborg Håndbold, og her var det midtjyderne der løb med sejren.
Bjerringbro-Silkeborg Håndbold vandt opgøret med 32-31 efter at have været bagud ved pausen med 13-14.
Se kampen i tal HER
Trods nederlaget kan FHK-træneren se tilbage på en god weekend og specielt berørt over de mange fans, som var mødt op for at støtte holdet.
“Jeg synes, det har været en vild weekend for os alle og for os som hold. Et utroligt flot event. Og jeg vil sige, at jeg er meget taknemmelig og berørt af vores fans – hvor mange de var, og hvor fantastiske de var over for os, støttende os i begge kampe på den måde, de gjorde. Jeg er bare virkelig, virkelig berørt”, siger Gudmundur Gudmundsson til klubbens hjemmeside.
Onsdag aften skal Gudmundur Gudmundsson og co. forsøge at komme tilbage på sejrssporet, når de på udebane støder sammen med ærkerivalerne fra KIF Kolding i 22. spillerunde i Herreligaen.