Håndbold har været en fast del af OL-programmet siden München i 1972.
Men sporten er ikke uden pres, når IOC fremover skal vurdere, hvilke discipliner der hører hjemme ved de olympiske lege.
Ifølge Handball-World har IOC ved sin 146. kongres vedtaget en reform, hvor blandt andet global appel, ligestilling mellem kønnene, bæredygtighed og omkostninger får større betydning i vurderingen af OL-programmet.
Det kan få håndbolden til at spidse ører.
På flere punkter står sporten stærkt. Håndbold har både en mandlig og kvindelig OL-turnering, og hallerne kan typisk bruges til meget andet bagefter. Men det store spørgsmål handler om global gennemslagskraft.
For her er håndbolden fortsat markant domineret af Europa.
Siden 2008 er alle OL-medaljer i håndbold gået til europæiske nationer, og siden 2015 er det samme tilfældet med alle VM-medaljer. På herresiden er Qatar det eneste ikke-europæiske hold, der har vundet VM-medalje, mens Sydkorea og Brasilien tidligere har brudt den europæiske dominans hos kvinderne.
Netop den manglende globale bredde er ifølge Handball-World håndboldens ømme punkt, når IOC i stigende grad vurderer sportsgrene ud fra international rækkevidde og markedspotentiale.
Der har tidligere været spekulationer om, hvorvidt indendørssportsgrene som håndbold på sigt kunne blive flyttet til vinter-OL, hvor der er færre store holdturneringer. Foreløbig har IOC dog slået fast, at vinterlegene i 2030 kun skal indeholde discipliner på sne og is.
Det ændrer ikke på, at håndbolden fremover skal kunne dokumentere sin plads i OL-programmet. Der findes ikke længere sikre rettigheder, og sporten skal fortsat bevise sin værdi på den olympiske scene.
