Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Håndboldherrerne vender tilbage til Boxen efter EM-triumfen

De danske håndboldherrer vender 4. november tilbage til Jyske Bank Boxen, hvor Spanien venter i EHF Euro Cup.

De danske håndboldherrer vender den 4. november tilbage til Jyske Bank Boxen, hvor Spanien venter i EHF Euro Cup.

Dermed bliver det et gensyn med Herning for Nikolaj Jacobsen og de danske profiler efter EM-triumfen tidligere på året.

Danmark er som forsvarende europamester allerede kvalificeret til EM 2028 og spiller derfor EHF Euro Cup mod Spanien, Portugal og Schweiz, der er værtsnationer ved slutrunden.

“Vi glæder os altid til at komme til Herning og spille i Jyske Bank Boxen. Herning har en helt særlig plads i Håndboldherrernes historie, og Boxen er fyldt med store minder og store triumfer for dansk håndbold,” siger direktør i DanskHåndbold Heino Knudsen.

Kampen mod Spanien indgår samtidig i forberedelserne frem mod VM 2027 og EM 2028.

Inden kampen åbner en mindre fanzone, og der bliver også et særligt stemningsafsnit bag det ene mål.

Det offentlige billetsalg åbner 18. september klokken 10.00, mens medlemmer af Landsholdsklubben får adgang tidligere.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder