Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Håndboldpræsident undrer sig over russernes tilbagevenden

Norges håndboldpræsident Randi Gustad kalder IHF’s beslutning om at genintegrere Rusland og Belarus et fejltrin. Hun frygter en normalisering af Ruslands krig mod Ukraine.

Norges Håndboldforbund støtter ikke IHF’s beslutning om at lukke Rusland og Belarus tilbage i international håndbold.

Forbundspræsident Randi Gustad kalder kursændringen et fejltrin og mener, at en reintegration, mens krigen i Ukraine fortsætter, risikerer at normalisere Ruslands handlinger.

“Internationale idrætsorganisationer bygger på principper om fredeligt samarbejde mellem nationer. En stat, der aktivt fører en folkeretsstridig angrebskrig, handler direkte i strid med disse grundlæggende normer, så en reintegration, mens krigen fortsætter, kan opfattes som en normalisering af de igangværende brud på folkeretten,” siger Randi Gustad til norsk TV 2.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder