Herman Dyberg ville egentlig bare klappe af et svensk indlæg.
I stedet endte IFK Skövde-spilleren midt i en viral misforståelse på X.
Dyberg var på tribunen til VM-kampen mellem Sverige og Holland, da en tv-kamera fangede ham sammen med sin kæreste Caroline Anker. På klippet ser det ud, som om han slipper hende, da han opdager kameraet.
Det fik parodikontoen Troll Football til at sammenligne situationen med den virale Coldplay-episode, hvor et par blev fanget på en såkaldt kiss cam. Opslagene om Dyberg og kæresten har ifølge Aftonbladet fået over 1,3 millioner visninger.
Men historien var altså en misforståelse.
“Nej, det er min kæreste Caroline”, siger Herman Dyberg til Aftonbladet.
Han fortæller, at telefonen var fyldt med beskeder, da han senere fik forbindelse til wifi.
“Mobilen var fuld af beskeder fra venner. Det var lidt sygt”, siger han.
Forklaringen var ganske enkel.
“Jeg tænkte ikke over, at kameraet var der. Kameramanden gik rundt der hele tiden. Elanga lavede et indlægsforsøg nede på banen, og så ville jeg bare klappe af det. Derfor slap jeg Caroline. Det var ikke mere end det”, siger Herman Dyberg.





























