Den svenske landsholdsspiller Nathalie Hagman er på vej videre fra den ungarske storklub Györ. Opholdet hos de regerende Champions League-vindere bliver kun på en enkelt sæson.
Den 33-årige højrefløj kom til klubben som afløser for Viktória Győri-Lukács, der i december blev mor. Aftalen indeholdt en mulighed for endnu en sæson, men den option har klubben valgt ikke at aktivere.
“Jeg skal ikke være i Györ næste sæson,” siger Nathalie Hagman til Sportbladet.
Beslutningen kommer ikke som en overraskelse for svenskeren. Da Győri-Lukács nu er tilbage på banen, og den norske fløj Emilie Hovden samtidig har forlænget sin kontrakt, er der ikke længere plads i truppen.
“Jeg var egentlig ret forberedt på, at det kunne ende sådan,” siger hun.
Hagman står derfor uden klub for den kommende sæson, men interessen er allerede til stede. Målet er fortsat at spille i Champions League.
Inden hun forlader Györ, har hun dog et stort mål tilbage i denne sæson. Efter 12 år i udlandet, hvor hun har spillet for syv klubber i fire forskellige lande, jagter hun stadig sin første Champions League-titel.
Györ er blandt de helt store favoritter til at tage trofæet igen og kan i givet fald sikre sig sin tredje titel i træk.
Hagman har en fortid i blandt andet dansk håndbold, hvor hun har spillet for Team Tvis Holstebro, NFH og Odense Hvad fremtiden bringer er uafklaret.





























