Emil Bergholt har gennem de seneste år spillet sig ind på det danske landshold, hvor han siden debuten i marts 2023 har optrådt 34 gange i den rød-hvide trøje og scoret 19 mål.
Den stærke stregspiller var en del af det danske hold, der vandt VM-guld i 2025, hvor Bergholt gik fra at være reserve til at blive en fast del af startopstillingen. Året efter var han igen med på landsholdet, da Danmark vandt EM-guld.
På klubplan har Emil Bergholt tilbragt en stor del af karrieren i Skjern Håndbold, hvor han også var anfører. Efter ophold hos TM Tønder og Mors-Thy Håndbold vendte han i 2021 tilbage til Skjern, hvor han var en markant profil.
I denne sæson er han startet på et nyt stort kapitel, da han er skiftet til den tyske topklub SG Flensburg Handewitt, hvor han er på kontrakt for de kommende 3 sæsoner.
Stort tillykke med de 29 år til Emil Bergholt





























