Rickard Frisk har fået fremtiden på plads.
Den 33-årige svenske målmand, som tidligere har vogtet buret for både KIF Kolding og TTH Holstebro, har nemlig skrevet under på en ny aftale.
Rickard Frisk spillede i KIF Kolding fra 2017 til 2020, inden turen gik til TTH Holstebro, hvor han var i sæsonen 2020/21.
Den nye klub har hentet svenskeren ind for at få endnu en rutineret mulighed på målmandsposten, og han har allerede fået sin første kamp mellem stængerne.
Klubbens cheftræner Goran Cvetković forklarer beslutningen således:
“Vi har analyseret situationen på målmandsposten og besluttet os for at skabe en ekstra mulighed med Rickard Frisk. For os handler det først og fremmest om at give holdet de bedst mulige forudsætninger for resten af sæsonen.”, siger han til klubbens hjemmeside.
Rickard Frisk fik således sin debut allerede i udekampen mod TSV St. Otmar St. Gallen, hvor det blev til et nederlag på 25-27.




























