Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Hans Lindberg reagerer på stregkæmpes exit

HØJ Elites sportschef Hans Lindberg takker Kassem Awad efter nyheden om hans kommende skifte til LUGI.

Efter offentliggørelsen af Kassem Awads fremtidige skifte tilbage til svenske LUGI HF fra sommeren 2027 sætter HØJ Elites sportschef, Hans Lindberg, nu ord på stregspillerens betydning for klubben.

Awad har spillet en fremtrædende rolle i klubbens forsvarsprojekt, hvor hans fysik og rutine har været med til at løfte holdets defensive fundament.

På klubbens officielle hjemmeside sender Hans Lindberg varme ord med på vejen til den svenske profil – både for indsatsen på banen og for begivenhederne uden for stregerne:

“Vi har nydt godt af Kassems stærke fysik og defensive kvaliteter; særligt sidste sæson var Kassem en meget vigtig brik i vores forsvar. Vi har desuden haft det privilegium at lære Kassems familie at kende og kan dele glæden med ham over at være blevet far for første gang. Jeg ønsker Kassem al muligt held og lykke videre frem og glæder mig over, at han har fremtiden på plads.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder