Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

OL har ikke fyldt hos stregstjerne: - Jeg så også fordele ved ikke at blive udtaget

Den danske stregstjerne Simon Hald har ikke haft OL som målsætning for enden af en lang sæson - for Aalborg-profilen har det været vigtigere at fokusere på det, han kunne gøre til og fra i momentet. 

I en sæson op til et sommer-OL går spekulationerne altid lystigt derudaf: Hvem udtager landstræneren? Hvem fravælger han? Hvem får deres drøm opfyldt og omvendt knust?

Men spørgsmål og svar på disse spørgsmål har ikke fyldt alt for meget hos 29-årige Simon Hald, der både så fordele ved at blive udtaget som én af de 14 OL-spillere men også omvendt fordele ved ikke at blive udtaget:

- Det har ikke fyldt meget for mig. Jeg tænker ikke så langt frem. Jeg tænker mest på det, jeg står i i momentet og prøve at gøre det så godt som muligt. Jeg har det altid sådan, at hvis jeg ikke kommer med, så får jeg noget ferie. Jeg kan se gode ting ved ikke at tage af sted. Sådan har jeg det altid. Det er en måde, der gør, at jeg ikke bliver skuffet. Jeg kan sagtens se positive ting ved at være hjemme, hvor man får tid til at træne på en anden måde og får noget afslapning, siger Simon Hald til HBOLD.dk og fortsætter:

-Der er nogen, der har brug for et mål i horisonten lidt længere ude og arbejde henimod det, hvor jeg synes, det er nemmest, at jeg fokuserer på det, der er lige nu. Det er noget, jeg har erfaret gennem årene. Det er meget forskelligt fra person til person. Om det er, fordi jeg er jyde, det ved jeg ikke, om jeg tror så meget på.

- Hvordan reagerede du så, da kom igennem landstrænerens nåleøje?

- Jeg blev glad. Jeg var med som reserve ved OL 2021. Der er ingen sportsfolk, der ikke har lyst til at komme til OL. Det var glæde og lettelse. Det er hårdt arbejde med mange kampe på få dage. Men det er en sæson uden så meget ferie, og det kan virke okay, når sæsonen er i gang, men når man siger, at man ikke har ferie, så kan det være svært at overskue. 

- For mig har det hjulpet at komme hjem til Aalborg og være så tæt på vante rammer med familie og venner. Det gør det nemmere for mig at overskue tingene. Jeg har ikke langt til de bekendtskaber, jeg har. Da jeg spillede i Flensborg, var det noget længere. Skiftet til Aalborg har uden tvivl gjort det lettere for mig. 

- Jeg har altid vidst, at jeg ikke skulle være ude i 10 år. Det er dejligt, at jeg ikke skulle gå ned i niveau men nærmest opad, siden jeg kom til Aalborg. Det har givet mig meget. Der er noget mindre rejsetid i Danmark, og det er en forskel, man mærker. Det er alligevel hele dage, man sparer, hvor man ikke er i bus og hotel. Det mærker man. Det giver et andet mentalt overskud end det jeg havde, da jeg spillede i Tyskland, slutter Simon Hald.

Simon Hald vendte hjem til Aalborg i sommeren 2023 og har kontrakt helt frem til 2028. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER