LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Morten Pedersen

Hård melding til Simon Pytlick: Hans sæson er sandsynligvis ovre

Den danske stjerne Simon Pytlick kommer ikke i kamp de næste tre-fire måneder.

Da Flensburg-Handewitt spillede mod Toulouse i Europa League tirsdag aften, kom den danske landsholdsstjerne Simon Pytlick alvorligt til skade.

De efterfølgende undersøgelser har vist, at danskeren har brækket sin højre underarm, og derfor skal Pytlick også gennemgå en operation.

Det kommer til at betyde, at danskeren skal sidde ude i lang tid, og hos den tyske storklub regner de heller ikke med, at han kommer i kamp for dem mere i denne sæson. Det siger klubbens sportschef Ljubomir Vranjes i et interview med TV2 Sport.

- Det er en skade, hvor – hvis operationen går, som den skal – der går tre til fire måneder. Så den her sæson er med stor sandsynlighed ovre for ham, lyder meldingen fra sportsdirektøren.

I interviewet åbner Vranjes dog også op for, at danskeren kan spille en kamp i slutningen af sæsonen, hvis han er klar, og de spiller om mesterskabet, men det er ikke noget, de regner med i den tyske storklub.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder