Henny Reistad kommer i et særligt fokus, når Team Esbjerg lørdag tager imod Brest Bretagne Handball i EHF Champions Leagues “Match of the Week”.
Fra sommeren 2027 fortsætter den 27-årige nordmand nemlig karrieren i Brest, og forud for mødet har Det Europæiske Håndboldforbund på eurohandball.com fremhævet fem markante milepæle fra hendes karriere.
Reistad er en af blot fire spillere, der har vundet Champions Leagues topscorertitel tre gange. Hun skiller sig samtidig ud ved at have gjort det tre gange på fire år, og i 2024/25 satte hun rekord med 154 scoringer på én sæson.
Hun nærmer sig også en anden stor milepæl. Efter otte sæsoner står Reistad med 869 Champions League-mål og er allerede blandt turneringens ti mest scorende spillere nogensinde. Fortsætter hendes nuværende målsnit, kan hun i sin 10. sæson i 2027/28 blive den klart hurtigste spiller til at nå 1.000 scoringer.
Ved EHF FINAL4 i Budapest i 2021 skrev hun også historie. Som 22-årig blev hun den yngste spiller til at blive kåret som turneringens mest værdifulde spiller, efter hun scorede 22 mål hen over weekenden og var med til at sikre Vipers Kristiansand titlen.
Reistad har siden overhalet blandt andre Cristina Neagu og Anita Görbicz på FINAL4’s historiske topscorerliste. Hun står med 93 mål i seks FINAL4-kampe fordelt over fire slutstævner, mens Nora Mørk følger på andenpladsen med 70 scoringer.
Også individuelt har nordmanden sat et særligt aftryk. Hun blev som den første kvindelige spiller kåret til IHF World Player of the Year tre år i træk i 2023, 2024 og 2025. På herresiden deler Mathias Gidsel samme bedrift.
Efter OL-guldet i Paris i 2024 har Reistad vundet Champions League samt OL-, VM- og EM-guld. Lørdag står hun igen i spidsen for Team Esbjerg, når der skal kæmpes om to nye europæiske point.
Afslører hemmelig kærlighed: Henny Reistad sætter ord på skifte
Reistad forklarer, hvorfor hun efter seks sæsoner i Team Esbjerg valgte Brest – og hvad hun vil forsøge at opnå i sit kommende franske kapitel.
NordVestjysk hentede fire måls Esbjerg-føring – så kom 20 mål efter pausen
Reistad blev Team Esbjergs topscorer med otte mål, da vestjyderne måtte arbejde hårdt før en stærk anden halvleg afgjorde opgøret.
Henny Reistad topper Champions League: Clara Lerby følger lige efter
Efter fire runder havde Reistad scoret 38 Champions League-mål, mens NFH-profilen Clara Lerby fulgte tæt efter i toppen af mållisten.





























