Der venter Aalborg Håndbold en ny opgave i Herreligaen søndag aften. Her skal nordjyderne en tur til Esbjerg, hvor Ribe-Esbjerg HH står klar til at tage imod ligakonkurrenterne.
Forud for kampen har Aalborgs assistenttræner Henrik Kronborg givet sit bud på, hvad der venter holdet. På klubbens Facebookside har han blandt andet gjort det klart, at han forventer et Aalborg-mandskab, der går kompromisløst til opgaven.
“Jeg tror, vi får et Aalborg-hold at se, som kommer med fuld udblæsning. Jeg forventer, at vi skal komme med alt, hvad vi har, fordi jeg tror, at det bliver en fysisk kamp frem for alt”.
Det er dermed en intens kamp, Aalborg-lejren forbereder sig på, når holdene mødes i Blue Water Dokken. Der bliver fløjtet op klokken 19.00 søndag aften.
Hør mere i videoen herunder:





























