Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

Her er Silkeborg-Voels vej frem mod ligastarten

Silkeborg-Voel KFUM har sat navn på sommerens opstartsprogram, der byder på fem kampe inden den nye sæson i Bambuni Kvindeligaen.

Silkeborg-Voel KFUM har offentliggjort programmet for holdets opstart frem mod den kommende sæson i Kvindeligaen.

Sommerprogrammet byder på fire træningskampe samt en pokalkamp, hvor holdet får mulighed for at finpudse formen, inden ligaen går i gang.

Opstarten indledes den 31. juli med en træningskamp mod Ikast Håndbold, inden der venter opgør mod Sønderjyske, Ringkøbing Håndbold og HH Elite. Undervejs skal Silkeborg-Voel KFUM også i aktion i pokalturneringen, hvor Team Kolding bliver modstanderen den 18. august.

Silkeborg-Voel KFUM må dog undvære cheftræner Christian Køhler i den første del af opstarten. Klubbens nye cheftræner er nemlig afsted med Danmarks U18-landshold som assistenttræner ved VM, og derfor er det assistenttræner Klaus Thomsen, der står i spidsen for træningen.

Læs mere i artiklen “Ny cheftræner misser Silkeborg-Voels opstart”.

Se hele opstartsprogrammet herunder:

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder