Live – Mest læste Håndboldnyheder

Ditte

HH Elite forlænger med målmandstræner

Orsolya Kurucz har været en del af HH Elites trænerteam siden sin ankomst og fortsætter nu samarbejdet i den kommende sæson.

HH Elite har sikret sig en forlængelse med målmandstræner Orsolya Kurucz, der også bliver en del af klubbens trænerteam i den kommende sæson. Klubben skriver følgende på deres Facebook-side:

“Orsi har siden sin ankomst været en vigtig del af udviklingen af vores målvogtere, og vi er derfor glade for, at hun har valgt at fortsætte rejsen sammen med os.”

Selv udtaler den tidligere ligamålvogter, der har en lang fortid i SønderjyskE og kortvarigt var tilknyttet KIF Vejen, om aftalen:

“Det var en nem beslutning for mig at fortsætte i Horsens. Jeg har følt mig hjemme i klubben fra første dag, og det stærke samarbejde med trænerteamet og staben giver mig lyst til at bygge videre på det, vi har skabt.

Jeg motiveres af at arbejde med to unge, talentfulde målvogtere med et stort udviklingspotentiale, samtidig med at jeg selv har mulighed for at udvikle mig – både personligt og som træner.

HH Elite er en klub med sunde værdier, fantastiske frivillige og en opbakning fra publikum, som betyder rigtig meget. Derfor glæder jeg mig til den kommende sæson.”

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder