Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Historieskrivning af Egypten ved U18-VM

Egypten er for første gang nogensinde klar til semifinalen ved U18-VM for kvinder efter en dramatisk sejr over Kina.

Egypten har skrevet håndboldhistorie ved U18-VM for kvinder.

Efter en dramatisk kvartfinalesejr over Kina er det afrikanske hold for første gang nogensinde klar til semifinalen ved mesterskabet. Egypten er samtidig det første afrikanske land, der når blandt de sidste fire i turneringen.

Kvartfinalen udviklede sig dramatisk. Egypten havde overtaget gennem store dele af kampen, men Kina kæmpede sig tilbage og fik muligheden for at udligne i det sidste angreb. Afslutningen blev brændt, og dermed kunne egypterne bryde ud i jubel.

“Det føles fantastisk. Det er den første internationale turnering, hvor vi har opnået noget som dette, og jeg er meget stolt af mine holdkammerater. De har gjort et fantastisk arbejde. Men vi vil have mere, vi er stadig sultne,” siger Egyptens anfører Merna Abdelnaser.

Egypten har vundet samtlige seks kampe ved turneringen og har undervejs besejret Frankrig, Kroatien, Fiji, Sydkorea, Danmark og Kina.

Holdet har samtidig scoret 220 mål i seks kampe og har turneringens næstbedste angreb.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder