Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

HØJ slipper for straf efter TV-kaos

HØJ slipper for straf, efter at TV 2 ikke kunne sende play-off-kampen mod KIF Kolding fra Ølstykke Hallen

HØJ bliver ikke straffet for, at TV 2 ikke kunne sende kampen mod KIF Kolding.

Sagen havnede hos Disciplinærinstansen, men ifølge TV 2 SPORT er vurderingen nu, at HØJ ikke har gjort noget ulovligt.

Baggrunden er play-off-braget mellem HØJ og KIF Kolding. TV 2 ønskede at sende kampen på hovedkanalen, men Ølstykke Hallen levede ikke op til de krav, der gjorde det muligt at sende derfra.

DanskHåndbold mente, at et ønske fra TV 2 om at sende en kamp på hovedkanalen skal efterkommes. HØJ undersøgte derfor muligheden for at flytte kampen til Brøndby Hallen eller Farum Arena, men ingen af hallerne var ledige.

Derfor blev kampen spillet i Ølstykke Hallen, selv om det betød, at TV 2 ikke kunne vise opgøret.

Nu har Disciplinærinstansen ifølge TV 2 SPORT vurderet, at HØJ handlede inden for reglerne. Klubben slipper derfor for sanktioner.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder