Live – Mest læste Håndboldnyheder

Anders T. Willumsen

Højdepunkter: Dansker endte som sorteper – en misbrugt chance førte til nederlag

Christina Pedersen og Larvik HK fik besøg af de ambitiøse ungarer fra Motherson Mosonmagyarovari KC. Efter at have været i teten i størstedelen af kampen, skarpt anført af Maja Futu Sæteren der lavede 12 mål på 15 skud, og Christina Pedersen med 4 scoringer og i oplæggerens rolle, lignede det en hjemmesejr.

Men Dragan Adzic har været længe i gamet – han har stået bag flere Champions League guld-triumfer med Buducnost, vundet OL-sølv og EM-guld – og kender ligesom sin modpart, Henrik Signell, mange tricks for at arbejde sig ind i kampen. Anført af en velspillende Barbara Arenhart i målet og Gabriella Toth i angrebet, fik ungarerne spist sig stille og roligt ind.

Med små 10 sekunder igen var stillingen 26-26 og Larvik var i angreb, Christina Pedersen tager en duel lidt længere ude, og Barbara Arenhart plukker den på stregen, og i en bevægelse får hun sendt den til den ungarske højrefløj, der lukkede kampen til 26-27 lige inden sekunderne ringede ud.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder