LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

HØJ fortsætter oprustningen - henter spiller fra tysk topklub

Den sjællandske klub har netop sikret oprykningen til den danske liga, og forstærker nu truppen frem mod den kommende sæson, og har derfor hentet den svenske profil Jonathan Svensson til klubben

Jonathan Svensson kommer til HØJ Elite fra den tyske topklub MT Melsungen, og har netop underskrevet en kontrakt med den sjællandske klub gældende for de næste to år. 

Den 27-årige bagspiller har spillet i Tyskland i de seneste to sæsoner, hvor han kom til fra den svenske topklub Ystads IF. Om skiftet til den danske liga siger hovedpersonen selv: 

“Jeg er utrolig glad og taknemmelig for muligheden for at blive en del af HØJ Elite. Jeg synes, projektet er superinteressant, og jeg ser frem til livet i den danske hovedstad og til at spille i den danske Herreliga!. Jeg forventer en højt motiveret klub i fremgang, hvor alle vil give alt for at opnå succes og sikre en permanent plads i Herreligaen!”. fortæller han på klubbens hjemmeside. 

Ud over Jonathan Svensson har HØJ Elite allerede sikret sig flere store profil frem mod den kommende sæson, da man har hentet spillerne Till Klimpke, Hampus Wanne, Kaseem Awad til klubben samt det danske stortalent Tobias Nielsen, som står til at få debut på det danske landshold i starten af maj. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder