Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

HSV Hamburg giver VM-helt større ansvar

HSV Hamburg giver Johannes Bitter en ny rolle som sportslig direktør i klubbens direktion. Samtidig har tidligere anfører Niklas Weller overtaget posten som præsident.

Johannes Bitter får mere ansvar i HSV Hamburg.

Den tidligere tyske landsholdskeeper, der siden oktober 2024 har været sportsdirektør i klubben, bliver nu en del af direktionen som sportslig direktør.

Det oplyser HSV Hamburg.

Klubben kommer fremover til at have to direktører. Bitter får ansvaret for det sportslige område, mens HSV Hamburg fortsat arbejder på at finde den kommende kommercielle direktør.

Ændringen sker efter, at klubben 30. juni sagde farvel til den hidtidige direktør Christian Hüneburg.

Samtidig er der også sket en ændring på præsidentposten. Den tidligere anfører Niklas Weller har officielt overtaget rollen som præsident efter Kay Spanger.

“Jeg er taknemmelig for tilliden og glæder mig enormt til denne nye opgave,” siger Niklas Weller.

Johannes Bitter var en del af det tyske landshold, der vandt VM i 2007, og nu får han altså en endnu mere central rolle i HSV Hamburgs videre arbejde.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder