Anders Zachariassens fremtid i Bjerringbro-Silkeborg er endnu uafklaret. Den 35-årige stregspiller har kontraktudløb i klubben til sommer, og hvad der skal ske efter sæsonen, ligger endnu ikke fast.
Hovedpersonen selv lægger dog ikke skjul på sit ønske om at fortsætte karrieren og blive i de vante rammer hos BSH. Med en familie på hjemmefronten bestående af hustru og tre børn foretrækker den rutinerede profil at undgå store omvæltninger i hverdagen, såfremt parterne kan nå til enighed om en ny aftale.
Om det ender med en kontraktforlængelse, må den kommende tid vise. Bjerringbro-Silkeborgs sportschef, Peter K. Bertelsen, bekræfter dog over for Sport Silkeborg, at den rutinerede kriger fortsat er en central del af klubbens sportslige overvejelser:
“Jeg vil helst ikke udtale mig om personalesammensætning. Men det er klart, at med det niveau Anders viser, er han helt sikkert inde i vores overvejelser. Han har leveret fint og er en kriger, men vi skal hele tiden se på trupsammensætningen.”
Svensk troldmand tryllede sig på rundens hold for tredje gang
Anders Zachariassen spillede sig på Rundens Hold efter sin stærke præstation mod Aalborg, hvor den rutinerede BSH-streg scorede fem gange.
Bjerringbro/Silkeborg – Aalborg i tal
Zachariassen viste senest sit fortsat høje niveau med fem scoringer, da Bjerringbro-Silkeborg tog point fra de forsvarende mestre i 30-30-dramaet mod Aalborg.
Sønderjyske – Bjerringbro/Silkeborg i tal
Den 35-årige stregspiller markerede sig også med seks scoringer i BSH’s 33-28-sejr over sin tidligere klub Sønderjyske tidligere på måneden.





























