Ikast Håndbold har fremtiden på stregpositionen på plads med tilgangen af Selma Henriksen. Den 24-årige norske landsholdsspiller skifter fra Sola HK fra sommeren 2027 og har skrevet under på en treårig kontrakt.
Tilgangen vækker stor begejstring hos direktør for Ikast Håndbold, Daniel Grønhøj, der udtaler følgende i en pressemeddelelse.
– Vi er utrolig glade for, at det er lykkedes at blive enige med Selma om, at hun skal fortsætte sin karriere i Ikast Håndbold. Hun kommer med stærk international erfaring fra flere sæsoner med europæisk håndbold og Champions League for Sola, samtidig med at hun på kort tid har etableret sig på det norske landshold, siger Daniel Grønhøj.
Henriksen kommer til Ikast efter en 2025/26-sæson med flere markante resultater. Hun vandt VM-guld med Norge og blev norsk mester med Sola HK, samtidig med at hun spillede Champions League med klubben.
Den norske stregspiller blev også kåret som årets publikumsfavorit i REMA 1000-ligaen.
På landsholdet har udviklingen ligeledes taget fart. Henriksen debuterede for Norge for mindre end et år siden og står noteret for 19 landskampe og 38 mål.
Ikast Håndbold henter ifølge TV 2 Norge Selma Henriksen og Frida Brandbu Andersen
Allerede før offentliggørelsen blev Selma Henriksen kædet sammen med Ikast sammen med Frida Brandbu Andersen.
De to norske landsholdsspillere har begge haft deres store gennembrud i Sola.
Kathrine Heindahl kan blive afgørende for Ikast Håndbold i finalekampe
Ikast har allerede hentet markant erfaring ind på stregen med Kathrine Heindahl.
En ekspert peger på flere områder, hvor hun kan få stor betydning for midtjyderne.
Ikast-direktør om Julie Scaglione-salg: Transfersummen er tæt på en million
Ikast sagde tidligere i august farvel til Julie Scaglione i en opsigtsvækkende handel med Team Esbjerg.
Daniel Grønhøj løfter nu lidt af sløret for størrelsen på transfersummen.





























