Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ikke et valg mod Kiel: Sportsdirektør sætter ord på stjernens skifte til Aalborg

THW Kiels administrerende direktør Viktor Szilagyi reagerer på Elias Ellefsen á Skipagøtus forestående skifte til Aalborg Håndbold.

Efter fire sæsoner i Bundesligaen vinker Elias Ellefsen á Skipagøtu til sommer farvel til THW Kiel for at fortsætte karrieren hos Aalborg Håndbold. Selvom den tyske storklub gerne havde forlænget samarbejdet, møder beslutningen fuld forståelse fra ledelsen.

Tyskerne indledte ellers tidligt intense forhandlinger med den 24-årige færøske playmaker. Samtalerne handlede ikke kun om taktik og sportslige ambitioner, men i høj grad også om personlige forhold uden for banen.

I sidste ende måtte sportsdirektør Viktor Szilagyi sande, at hensynet til privatlivet vejede tungere end en fremtid i Bundesligaen:

“Elias har ikke truffet et valg mod THW Kiel, men derimod et valg om at komme tættere på sin familie. Det må og skal vi acceptere,” udtaler Viktor Szilagyi til klubbens hjemmeside.

Dermed mister Szilagyi og Kiel en markant profil i bagkæden, som siden ankomsten i 2023 har noteret sig for 467 mål i 122 kampe og været med til at vinde både den tyske Super Cup og DHB-Pokalen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder