Selvom billetten til hovedrunden for længst er i hus for tyske SC Magdeburg, nægter cheftræner Bennet Wiegert at lette foden fra gaspedalen før onsdagens møde med HC Kriens-Luzern.
Magdeburg har gjort rent bord i gruppe F sammen med giganterne Barça og Veszprém, mens det schweiziske mandskab ikke længere har mulighed for at avancere.
Trods den manglende tabelmæssige betydning for slutplaceringen, forventer Wiegert maksimal indsats, når holdet vender tilbage til egen hule.
“Efter to udekampe i træk glæder vi os over at være tilbage på hjemmebane i denne uge. Med vores fans i ryggen vil vi slutte gruppespillet af med endnu en sejr. Selvom der ikke er noget på spil i forhold til kvalifikationen, vil vi gå ind til opgøret med fuldt fokus og engagement – for det fortjener både Luzern, denne turnering og vores fans,” udtaler Bennet Wiegert til eurohandball.com.



























