Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Ingen pause: Esbjerg-keeper skal alligevel med landsholdet

Team Esbjergs keeper Katharina Filter og Alina Grijseels bliver alligevel en del af Tysklands landshold i den afsluttende EM-kvalifikation, skriver Handball-World.

Planen var egentlig, at flere af de tyske viceverdensmestre skulle skånes i de kommende landskampe.

Sådan bliver det ikke for Alina Grijseels og Team Esbjergs målvogter Katharina Filter.

Ifølge Handball-World bliver de to profiler nu alligevel en del af det tyske landshold i den afsluttende fase af EM-kvalifikationen. Det sker, fordi Tyskland er blevet ramt af flere afbud.

Sarah Wachter, Annika Lott og Marlene Tucholke mangler, mens Xenia Smits er gået på barsel. Derfor må landstræner Markus Gaugisch igen trække på Grijseels og Filter, selv om begge egentlig stod til pause.

Grijseels skal allerede i aktion onsdag i Skopje mod Nordmakedonien. Oprindeligt var planen ellers, at hun kun skulle være med i kampen mod Belgien søndag. Filter skulle helt have været skånet, men hun støder nu til truppen torsdag forud for opgøret mod Belgien.

Derudover bliver også bagspilleren Lena Degenhardt hentet ind i den tyske trup.

Tyskland har allerede sikret sig EM-billetten som gruppevinder efter fire kvalifikationskampe, men må altså alligevel justere planerne frem mod de sidste opgør.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder