DJURSLAND BANK ARENA (AARHUS, HBOLD.DK): Efter to timers dramatisk håndbold var der ingen tvivl om, at guldet skulle markeres ordentligt.
På spørgsmålet om, hvor meget spillerne kunne tillade sig at give den gas, inden sæsonen er helt slut, kom svaret prompte.
– Ej, den får en over nakken i aften, men i morgen får den satannedem en over hatten. Det kan jeg love dig for. Det er også sent nu. Det tog to timer. Det er derfor, vi har aftalt, at i morgen der skal … Ja, i morgen bliver det sjovt, siger en grinende René Antonsen til HBOLD.dk.
Da snakken faldt på Aalborgs berømte festgade, opstod et af interviewets mere humoristiske øjeblikke.
– Så er det Gaden?
– Ja, det er gaden. Det er nok også ga’en i aften, tænker jeg. Og gaden, det udtales ikke med D, det udtales med J, lød den kærlige irettesættelse fra Antonsen.
Journalisten forsøgte sig med forklaringen:
– Jeg er fra København.
Men det imponerede ikke Aalborg-profilen synderligt.
– Ja, ja, det kan jeg godt høre. Jeg har selv en kæreste oppe herovre. Jeg prøver at lære hende, men det tager lidt tid sådan noget.
Ifølge håndboldekspert Lars Rasmussen siger episoden meget om den kultur og samhørighed, der præger Aalborg-mandskabet.
– Det er jo klassisk René Antonsen. Han har været med til det hele, og han ved også, hvor vigtigt det er at nyde de øjeblikke. Når man har kæmpet en hel sæson og vundet et mesterskab, så skal der også være plads til grin, selvironi og en ordentlig fejring, siger Rasmussen.
Eksperten peger samtidig på, at netop profiler som Antonsen er med til at skabe den særlige kultur, som har gjort Aalborg til en af dansk håndbolds mest succesrige klubber.
– Han er en kulturbærer. Det er den type spillere, der holder sammen på en trup gennem mange år. Og så er det jo svært ikke at trække på smilebåndet, når han bruger mere energi på at lære en københavnsk journalist at sige “ga’en” end på selve kampen.
Mens guldet nu er sikret, venter der altså endnu en vigtig opgave for Aalborg-spillerne: at fejre mesterskabet, som det hører sig til i Nordjylland.
Hvis man spørger René Antonsen, er planen i hvert fald helt klar.
