LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nicoline Holden

Jan Pytlick er blevet ledig

Den tidligere kvindelandsholdstræner er blevet fyret og skal derfor ud og finde et nyt job i den store verden.

Den tidligere kvindelandsholdstræner Jan Pytlick oplyser på sin LinkedIn, at han er blevet fyret og dermed står uden job.

“Jeg har fået besked om, at min stilling ophører efter sommer, og jeg ser dette som en mulighed for at finde nye spændende udfordringer, hvor jeg kan fortsætte med at udvikle mennesker og teams,” skriver han på sin LinkedIn-profil.

Den tidligere landstræner har arbejdet som coach i HR-afdelingen hos tømrer- og murerfirmaet Guldfedt, men det er snart fortid, og han er spændt på, hvad fremtiden bringer.

Jan Pytlick har stået i spidsen for kvindelandsholdet to gange, og i mandags spillede kvinderne sig i en OL-semifinale for første gang siden 2004, hvor det var Jan Pytlick, som var cheftræner.

Efter kvindelandsholdet blev Jan Pytlick igen landstræner, men denne gang for Saudi-Arabiens herrelandshold. Han stoppede i 2023 efter 33 år på trænerbænken.

Om han skal være håndboldtræner igen, eller hvad hans fremtid bringer, vides endnu ikke.

 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder