Live – Mest læste Håndboldnyheder

janp

“Jeg undrede mig” – direktør sår tvivl om lodtrækningen

Mors-Thy kender sine modstandere i European League, men direktør Ian Marko Fog havde svært ved at forstå udfaldet af lodtrækningen.

Mors-Thy Håndbold fik fredag sat navne på de tre modstandere, klubben skal op imod i sit første gruppespil nogensinde i European League. Her venter opgør mod ungarske MOL Tatabánya KC, islandske Valur og slovenske RD LL Grosist Slovan.

Efter lodtrækningen var direktør Ian Marko Fog dog overrasket over, hvordan grupperne endte med at falde på plads.

“Jeg undrede mig over, at vi ikke fik muligheden for at komme i en fed gruppe. Vi var tæt på at havne i Flensburg-gruppen, men da TTH heller ikke blev taget, begyndte jeg at undre mig. For der er jo regler for, at vi ikke kunne få et dansk hold – men det kunne vi alligevel ikke, når vi var i samme seedningslag som TTH,” siger Ian Marko Fog til Nordjyske.dk.

Ifølge Mors-Thy-direktøren betød udfaldet, at klubben gik glip af en gruppe med blandt andre SG Flensburg-Handewitt og Granollers – en lodtrækning, der både sportsligt og kommercielt kunne have været særdeles attraktiv.

Selvom den mulighed glippede, ser Mors-Thy fortsat gode muligheder i den gruppe, klubben er havnet i. Ambitionen er at spille med om en plads videre fra gruppespillet og samtidig give de unge spillere værdifuld international erfaring på den europæiske scene.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder