Live Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Jesper Jensen forsvarer sine spillere: – Det handler ikke om det

Flere af de danskere spillere var uden i pressen og revse gnisten, gejsten, ilden i øjnene – eller mangel på samme i 21-25-nederlaget i OL-semifinalen mod Norge. 

STADE PIERRE MAUROY (LILLE, HBOLD.DK): Men chefen bag det hele, Jesper Jensen, deler ikke helt sine frustrerede spilleres umiddelbare analyse. 

Landstræneren mener ikke, at det danske hold manglede gnist, gejst eller attituder – tværtimod. Nogle gange handler det også bare om at anerkende den modstander, man står overfor og slå fast, at de var bedre på dagen. 

Og det var Norge: 

– Frustrationen går på, at jeg ikke kan hjælpe. Man kan også vælge at anskue, at jeg ikke har givet dem de rigtige værktøjer, men vi prøver at komme langt rundt. Hovedoverskriften er, at Norge er bedre end os, siger Jesper Jensen til HBOLD.dk og resten af den danske presse:

– Vi var tynget af opgaven. Vores performance mod Holland var væsentlig bedre. Det kan være os, der ikke rammer det, vi skal eller Norge, der bare er dygtigere end Holland og sætter os ud i situationer, hvor vi har vært ved at håndtere dem. Vi ramte ikke detaljegraden. Når træet ryster lidt, så er der ikke så meget at falde tilbage på, som der er til slutrunderne i december.

– Det er ikke manglende gnist, der mangler. Spillerne vil dø for at vinde kampen. Men vi er bare ikke dygtige nok til at slå Norge, når de spiller op til deres bedste. Det kræver, at vi rammer den perfekte kamp. Vi kommer tættere og tættere på men ikke denne gang. Men vi stopper ikke her. Vi bliver ved. Vi drømmer stadig om guld til EM i december. Der er en elastik i ryggen, der tynger en smule. Men jeg tror ikke lysten eller viljen mangler. Vi kommer til at tvivle. Vi har tre timeouts i første halvleg, hvor vi aftaler noget, og så indenfor de næste 30 sekunder er der en, der bryder ud af det.

– Det er jo ikke tegn på uvilje. Det er kæmpesoldater, der vil gøre lige nøjagtigt, som de har sagt. De vil ofre deres krop på det, fordi der er noget, der stresser.

Det er Danmarks femte semifinale i streg under Jesper Jensens ledelse. Blot én gang er det blevet til en finaleplads og ellers har danskerne kæmpet for bronze fire af gangene:

– På dagen må vi bare acceptere, at vi ikke er nået helt til tops. Følelserne tager over både internt men så sandelig også hos jer eksternt. Lysten til at slå Norge og spille OL-finale er så stor. Kigger vi på det, så er det nok meget fair, at Norge og Frankrig er bedre end alle andre.

– Vi skal være i nuet. Vi er glade for, at vi har ramt fem semifinaler i træk. Det er nok der, vi kan nå til. Vi drømmer, kæmper og arbejder megahårdt for at se, om vi kan æde os ind på de andre. Vi må bare erkende, at vi er nummer 3-4. Det er næsten det optimale, vi kan opnå. Var Norge bedre? Ja, det var de, lyder det afsluttende fra Jesper Jensen.

Live Mest læste Håndboldnyheder

Live Mest læste FODBOLDnyheder