Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kæmpe brag fra start: Aalborg møder Gidsel

Mathias Gidsel og Füchse Berlin kommer på besøg, når Aalborg Håndbold tager hul på mellemrunden i Champions League. GOG åbner hjemme mod Magdeburg.

Der venter et stort dansk-tysk opgør fra første fløjt, når mellemrunden i herrernes Champions League begynder.

Aalborg Håndbold får besøg af Mathias Gidsel og Füchse Berlin onsdag den 18. november klokken 18.45 i Sparekassen Danmark Arena. Dermed åbner nordjyderne mod en modstander, der ligesom Aalborg var med ved sidste sæsons Final Four.

Det fremgår af kampprogrammet, som Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, har offentliggjort fredag.

Efter mødet med Gidsel og kompagni skal Aalborg en tur til Veszprém, inden Wisla Plock kommer på besøg. Årets sidste opgave i mellemrunden bliver en udekamp mod Melsungen den 9. december.

Returopgøret mod Füchse Berlin spilles i den tyske hovedstad den 11. februar.

GOG åbner mod Magdeburg

GOG får også tysk modstand i sin første kamp. Fynboerne tager imod Magdeburg i Arena Svendborg torsdag den 19. november klokken 18.45.

Derefter følger en tur til Barcelona, hvor de forsvarende Champions League-vindere venter. GOG møder desuden Kielce og Dinamo Bucuresti i mellemrunden.

Barça kommer til Svendborg den 18. februar, mens GOG afslutter hjemme mod Dinamo Bucuresti i begyndelsen af marts.

Mellemrunden består af to grupper med seks hold. De fire bedste fra hver gruppe går videre til kvartfinalerne, mens femtepladserne fortsætter i ottendedelsfinalerne i European League.

Aalborg Håndbolds kampprogram

DatoTidKamp
18. november 202618.45Aalborg Håndbold – Füchse Berlin
26. november 202618.45Veszprém – Aalborg Håndbold
3. december 202620.45Aalborg Håndbold – Wisla Plock
9. december 202618.45Melsungen – Aalborg Håndbold
11. februar 202718.45Füchse Berlin – Aalborg Håndbold
17. februar 202718.45Aalborg Håndbold – Veszprém
24. februar 202718.45Aalborg Håndbold – Melsungen
3. eller 4. marts 2027Ikke fastlagtWisla Plock – Aalborg Håndbold

GOG’s kampprogram

DatoTidKamp
19. november 202618.45GOG – Magdeburg
26. november 202620.45Barça – GOG
2. december 202618.45GOG – Kielce
10. december 202618.45Dinamo Bucuresti – GOG
10. februar 202720.45Magdeburg – GOG
18. februar 202720.45GOG – Barça
25. februar 202718.45Kielce – GOG
3. eller 4. marts 2027Ikke fastlagtGOG – Dinamo Bucuresti

Alle tider er dansk tid. Den præcise dato og spilletid for sidste spillerunde er endnu ikke fastlagt.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder