Den bosniske stregkriger Senjamin Buric har for alvor skrevet sig ind i klubbens historiebøger. Lørdag nåede den 35-årige profil en fornem milepæl, da han rundede 200 kampe i den grønne trøje for Skjern Håndbold.
Buric, der kom til den vestjyske klub tilbage i 2021 fra kroatiske RK Zagreb, blev behørigt hyldet inden topbraget i Skjern Bank Arena mod Bjerringbro-Silkeborg.
Efter hyldesten fulgte Buric op med en stærk præstation inde på halvgulvet, hvor han cementerede sin store betydning for holdet med fem scoringer på seks forsøg




























