Live – Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Kæmper mod uret: Nikolaj Jacobsen sætter ord på profils skade

Landstræner Nikolaj Jacobsen forholder sig over for Ekstra Bladet til Rasmus Lauges benbrud og vurderer chancerne for, at profilen når VM i januar.

Det vakte stor bekymring i den danske håndboldverden, da Bjerringbro-Silkeborgs Rasmus Lauge søndag måtte hjælpes fra banen i et ligabrag, og mandag kom den nedslående melding: Den rutinerede profil har brækket benet.

Med under tre måneder til VM i januar er skaden et mærkbart tilbageslag for landsholdet, som i forvejen er ramt af afbud. Landstræner Nikolaj Jacobsen ser dog med en vis optimisme på stjernens chancer for at nå slutrunden.

Over for Ekstra Bladet sætter landstræneren ord på tidshorisonten og planerne for den erfarne spilstyrer:

“Det er ikke optimalt. Hvis alt går godt, kan der gå fire uger. Det kan også være op til seks uger. Med min matematik kan jeg regne ud, at så er han klar omkring december, og så er der noget tid til at få noget kamptræning og også komme tilbage på håndboldbanen,” siger Nikolaj Jacobsen.

Live – Mest læste Håndboldnyheder

Live – Mest læste FODBOLDnyheder