Kathrine Heindahl har siden 2022 spillet for Team Esbjerg i den danske liga, en kontrakt som egentlig kun løb til sommeren 2025, men blev forlænget med et enkelt år for at styrke truppen yderligere på stregsspilpositionen, bl.a. som gardering for Rikke Iversen som på daværende tidspunkt var ude pga. lykkelige omstændigheder.
Men efter sæsonen skal Heindahl, som i sommers selv kom tilbage til håndboldbanen efter at være blevet mor for første gang, netop ud og finde sig en ny arbejdsgiver. Og her lægger hun ikke skjul på, at et udenlandseventyr godt kunne være en mulighed:
“Jeg er meget fortrøstningsfuld, og det ser også positivt ud. Jeg håber snart, at jeg kan melde noget ud. Jeg vil gerne ud også. Jeg synes, det var megafedt at være en tur i udlandet sidst…” siger hun bl.a. til TV2 Sport
Kathrine Heindahl har tidligere spillet i udlandet, hvor hun i næsten to år spillede for den russiske storklub CSKA Moskva.





























